For få danskere kan redde liv

Et stor kampagne har fået 7.000 bornholmere til at lære førstehjælp. Og det virker. (Arkivfoto)
Et stor kampagne har fået 7.000 bornholmere til at lære førstehjælp. Og det virker. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Hvad vil du gøre, hvis en i nærheden af dig falder om med et hjertestop eller er ved at blive kvalt? De fleste danskere mener, at de vil kunne assistere i en kritisk situation, men kun hver fjerde har et opdateret kursus i førstehjælp. Det viser en spørgeundersøgelse, som Capacent har lavet for Dansk Røde Kors. »Det er slet ikke nok«, siger Jutta Helles, førstehjælpschef i Dansk Røde Kors. »Hver anden dansker bør have et opdateret kursus. Kun med en sådan udbredelse af førstehjælp kan vi regne med, at nogen kan hjælpe, hvis ulykken er ude i hjemmet, på gaden eller på arbejdet«, fortsætter Jutta Helles. Obligatorisk for køreskoleelever Herhjemme er der de seneste år taget flere skridt til at øge kundskaberne i førstehjælp. I 2006 blev kurser obligatoriske i forbindelse med kørekortuddannelsen, et år efter at førstehjælp blev skrevet ind i emnet færdselslære i folkeskolen. Fokus har været rettet mod de unge danskere, men der er behov for også at uddanne børnefamilierne og de ældre. Det mener organisationerne, der tilbyder de livsforlængende kurser, samt eksperter i førstehjælp. »Den ældre del af befolkningen halter efter; hvis kendskabet til førstehjælp virkelig skal udbredes, lader det til, at arbejdspladsen spiller en afgørende rolle«, siger læge Bo Løfgren fra Aarhus Universitetshospital, som i flere år har arbejdet med førstehjælp og hjertestopbehandling.

Chancen for overlevelse vokser markant
At kurserne er vitale, viser flere undersøgelser. Chancen for at overleve et hjertestop kan fordobles eller tredobles, hvis en person træder til med hjertemassage og kunstigt åndedræt.

I Danmark er der omkring 3.500 hjertestop uden for hospitalerne hvert år, og kun en ud af 15 overlever. Dansk Hjertestopregisters seneste opgørelse viser, at vidner i kun 31 procent af tilfældene giver hjerte-lunge-redning. I Sverige er den tilsvarende andel 55 procent ifølge en aktuel rapport fra Center for Folkesundhed.

Bornholmere redder liv
Siden september sidste år har Trygfonden sammen med Region Hovedstaden og TV 2/Bornholm gennemført et projekt, der via de lokale virksomheder skal udbrede førstehjælpsegenskaberne på Bornholm. Baggrunden er, at der i 2003 og 2004 ikke var en eneste bornholmer, som overlevede hjertestop uden for hospitalet. Som følge af indsatsen har 7.000 bornholmere i løbet af otte måneder gennemført et kursus i hjerte-lunge-redning, og 1.700 er indført i at bruge en hjertestarter.

Resultaterne har været overvældende. Hvor der før kun var 20 procent af bornholmerne, der sprang til med førstehjælp ved hjertestop, sker det i dag i over 50 procent af tilfældene. Og sidste torsdag blev det første liv reddet, fordi en tidligere kursist greb ind i den kritiske situation.

»Før var der på Bornholm ikke store chancer for at overleve et hjertestop. I dag tyder erfaringerne på, at chancerne er gode, fordi bornholmerne har lært hjerte-lunge-redning og ikke tøver med at træde til«, siger læge Anne Møller Nielsen fra Rigshospitalets Anæstesiklinik, der skriver ph.d.-afhandling om projektet.

De fleste vil gerne lære det Otte ud af ti af de adspurgte i undersøgelsen fra Capacent siger, at de vil tage imod tilbuddet om et førstehjælpskursus på deres arbejdsplads. På den baggrund finder Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen og Trygfonden det oplagt at stille krav til landets virksomheder om at gennemføre førstehjælpskurser for de ansatte. »På arbejdspladsen vil flere tage et kursus, og det vil både øge trygheden i virksomhederne og i hjemmene, ligesom der er en gevinst i form af teambuilding«, siger Trygfondens kommunikationschef, Trine Heidemann. Virksomhederne vil ikke tvinges

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her