Om kollektionen:
Kollektionen Malene Birger fremviser på sommerens modeuge, hedder "The House". Og det er en cool og afslappet kollektion, fortæller presseansvarlig Helene Skytte.
"The House" kollektionen er inspireret af det hjemlige og af boliginteriør. I særdeleshed er kollektionen udsprunget af domicilet hvor brandet By Malene Birger holder til. Derfor kan man finde elementer fra domicilets univers som gardiner, gulvtæpper, håndklæder etc. i kollektionen.
Kodeordene er komfort og personlig styling. En sofistikeret, ukompliceret og sensuel kollektion, der er casual chic.



























