Miljøstyrelsen bør overveje, om lovgivningen beskytter forbrugerne godt nok, når det gælder nikkel i øjenkosmetik. Det mener Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) og Astma-Allergi Forbundet.
Udmeldingen kommer efter, at IMS har lavet en test, der viser, at 25 ud af 30 testede øjenmake-up produkter indeholder nikkel, selvom det er forbudt at tilsætte stoffet.




























