Remser under tidspres

Lyt til artiklen

A-Å
Fra 2 spillere fra 10 år.
Spilletid: 30-45 min.
Pris: 250 kr.
Udvikler/distributør: Tactic Games, der oplyser nærmeste forhandler på 70 23 53 53.

Oprems så mange danske kunstnere som muligt. Eller ’flade ting’, ’musikudtryk’ eller ’træer med bær’. ‘A-Å’ er ved første øjekast et ekstremt nemt bingolignende quizspil, da målet er at fylde sin bogstavplade op med brikker. Forbogstavet på hvert korrekt svar giver en brik, som i tilfældet ’danske kunstnere’ kunne være svar som ’Per Arnoldi’ og ’Hans Scherfig’, der giver brikker i P og H på pladen. Nemt, ikke? Men så kommer lige finten, og den siger ’tik tik tik tik tik’. Det medfølgende æggeur leverer et sublimt underholdende stressmoment, når man kun har 15 sekunder til at finde de ellers meget ligetil svar. Ved terningslag afgøres i hver runde, om man har enten 15 eller 30 sekunder til et spørgsmål, frit må lægge en brik på et valgfrit bogstav på pladen eller fjerne en brik fra en modspillers plade. Ud over at levere god interaktion spillerne imellem, gør det spillet evigt uforudsigeligt, og dermed desto meget mere engagerende for hele familien. Et dansk spil som ‘Send Aben Videre’ har før udforsket samme spilsituation, hvor man skal svare på tilsyneladende nemme spørgsmål under ekstremt tidspres, men det fungerer verdener bedre i ‘A-Å’, fordi man ikke er afhængig af, hvad modspillerne remser op. Man er kun afhængig af, hvor god man er til at holde hovedet køligt. Fordelen såvel som ulempen ved ‘A-Å’ er dog, at alle modspillerne løbende skal vurdere, om svarene er korrekte, og det kan både give grin og gråd. Til gengæld holder dette alle spillerne konstant på tæerne, så man keder sig aldrig over at vente på sin tur. Hvor ‘A-Å’ fejler, er i finishen. Den koster spillet et tjektegn. Sjældent har jeg set en mere billig omgang plastikgejl i brikker, manual og plader, og små svipsere som spørgsmål a la ’Navne med T’ eller ’Efternavne med N’ giver ingen mening, eftersom det netop er forbogstavet, der afgør, hvilke brikker man scorer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her