Færre udsættes for passiv rygning

I 2004 blev lidt over hver fjerde dansker udsat for passiv rygning, mens de var på arbejde eller på en uddannelsesinstitution. I 2009 er antallet reduceret til hver tyvende.  Arkivfoto
I 2004 blev lidt over hver fjerde dansker udsat for passiv rygning, mens de var på arbejde eller på en uddannelsesinstitution. I 2009 er antallet reduceret til hver tyvende. Arkivfoto
Lyt til artiklen

Antallet af danskere, der ufrivilligt indånder sundhedsskadelig røg fra cigaretter, er faldet drastisk på få år. I 2004 blev lidt over hver fjerde dansker udsat for passiv rygning, mens de var på arbejde eller på en uddannelsesinstitution. I 2009 er antallet reduceret til hver tyvende. Det viser Sundhedsstyrelsens evaluering af rygeloven fra 2007, der bliver offentliggjort i dag.
Sundhedsminister: Loven er en kæmpesucces
Samtidig er der sket et drastisk fald, når det gælder restauranter. Her blev 61 procent udsat for passiv rygning i 2006, mens det i 2009 er blot 5 procent.

LÆS ARTIKEL Værtshuse blæser på rygeloven

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kalder loven fra 2007 »en kæmpesucces«.

»Tallene viser, at loven virker lige nøjagtig på den måde, det var tilsigtet. Folk kan gå ud og nyde en tur i byen, uden at de bliver udsat for passiv rygning mod deres ønske«, siger han.

Selv om mange arbejdspladser allerede havde rygepolitikker, før rygeloven trådte i kraft, mener sundhedsministeren, at loven har haft en væsentlig betydning.

»Det er direkte lovens fortjeneste, fordi den har været holdningsbearbejdende på mange arbejdspladser«, siger han.

Men seniorforsker Knud Juel ved Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet, der har været med til at lave evalueringen, mener ikke, at rygeloven alene skal have æren for faldet i passiv rygning på arbejdspladser.

SF truer med at fjerne bevillingen
»Al den snak, der har været om rygeloven, smitter, så det bliver mindre legitimt at ryge i folks hjem, og det kan også have en effekt«, siger Knud Juel og tilføjer:

LÆS ARTIKELFlere indfører rygeregler derhjemme »Der skete også et fald på arbejdspladserne inden 2007, og det var ikke på grund af loven. Yderligere spiller kampagner og hævelsen af aldersgrænsen for at købe tobak også ind. Men der er ingen tvivl om, at faldet på restauranter og cafeer er et direkte resultat af loven«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her