Stor søgning til rygestoprådgivning efter starten på Sundhedsministeriets skræmmekampagne. Men det er for tidligt at tale om en succes, siger sundhedsministeren Tre uger efter at Sundhedsministeriets skræmmekampagne mod rygning gik i luften, har 8.600 kontaktet den nationale rygestoprådgivning StopLinien for at få hjælp til at komme nikotinafhængigheden til livs. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Samtidig har mere end 60.000 besøgt StopLiniens hjemmeside.
Ingen sure opkald
»På tre uger har vi haft lige så mange rådgivningssamtaler, som vi plejer at have på et halvt år«, siger leder af StopLinien, Lene Krusaa, til Jyllands-Posten.




























