Adgangen til forebyggende helbredsundersøgelser findes i dag. Men kun, hvis vi selv vil betale.
De fleste privathospitaler og en række specialiserede, private klinikker tilbyder dem. Din egen læge kan også give dig et helbredstjek, bare ikke på det offentliges regning.
Lørdagsliv har undersøgt, hvad du skal betale, og hvad du får for pengene, hvis du vælger at få lavet et helbredstjek. Og du skal regne med en pris på mellem 3.000 og 5.000 kroner - afhængig af, hvor omfattende undersøgelsen er.




























