For at hive quizhyggen med sig overalt er det danske BezzerWizzer nu lanceret i en kompakt version.
Hvilket i praksis betyder, at spillebrættet er taget ud af æsken og prisen sænket 200 kroner, da de grundlæggende spilleregler er næsten uændrede i forhold til spillets to forgængere.
Går derudaf
BezzerWizzer Kompakt handler om at kombinere sin paratviden med en snert af taktik. I starten af hver runde trækker hver spiller en tilfældig kategori, der derpå kan 'zwappes' – det vil sige byttes rundt – med de andre spillere.
Så går det ellers derudad med 3 point for hvert korrekt svar, indtil en spiller når 20 point.





























