Der er for lange køer og for dårlig service, når danskerne skal hente deres piller og dråber på apoteket.
Konkurrencen blandt apotekerne er så begrænset af de omfattende regler, at det går ud over servicen, konkluderer Konkurrencestyrelsen i en ny rapport.
»Reguleringen hæmmer tilgangen af nye apoteker, udelukker priskonkurrence og tilskynder kun i ringe grad apotekerne til at konkurrere på service«, hedder det i rapporten.




























