Barnets første penalhus kan virke godt for selvtilliden, ordenssansen og freden på skolebænken.
Duer farverne og viskelæderet som de skal, er arbejdet lettere at udføre. Er penalhuset lille og overskueligt, er det lettere at finde redskaberne frem uden for megen uro og at lægge tingene på plads efter brug.
Det fastslår sundhedsplejerske og psykoterapeut Benedikte Hertel, som har arbejdet med skolestart i mange år. Hun har skrevet bogen '100 gode råd om skolestart', som kan lånes på biblioteket.



























