Der skal gnubbes og skrubbes.
Der skal bruges masser af vand og sæbe. Og det skal ikke bare ske en gang, men flere gange om dagen. Selv om det ofte er i daginstitutionen, at børn bliver smittet med influenza, halsbetændelse og forkølelse, kan man som forældre gøre rigtig meget, hvis man ønsker, at ens børn skal have færre sygedage.
Det fortælle børne-ungeoverlæge i Odense Kommune, Susanne Buhl. Opskriften er enkel Den handler om vand og sæbe. Har man ikke lyst til at kigge pædagogerne over skulderen i det daglige, kan man sørge for, at børnene har gode vaner med hjemmefra. Det har stor betydning, siger Susanne Buhl. »Hvis man lærer sit barn at vaske hænder hjemmefra, er der stor sandsynlighed for, at det også husker at gøre det ovre i børnehaven«. Skylning er ikke nok En af de største årsager til sygdomsspredning er de baciller, som både børn og voksne overfører via hænderne. »Vi er ikke særlig gode til at huske at vaske hænder. Spredningen af forkølelser vil kunne begrænses rigtig meget, hvis vi generelt i befolkningen blev bedre til at vaske hænder efter næsepudsning«, siger Susanne Buhl.



























