Duftende aromabade kan fremprovokere allergiske reaktioner, advarer en overlæge.
Vi sveder for at slippe af med varmen«, lyder det enkle svar fra lektor ved Institut for idræt Lars Nybo Nielsen. Man kan svede ubegrænset, hvis blot man indtager tilstrækkeligt med vand, for man bør undgå selv den mindste dehydrering. Sveden hjælper med afkølning Sved er væske, vi udskiller fra de hundredvis af kirtler, vi har per kvadratcentimeter hud. Ved svedafgivelsen falder kropstemperaturen. »Ophold i sauna kan gøre en bedre til at tolerere varme, og hvis man skal præstere noget fysisk eller mentalt i høj varme, kan det være god øvelse. Desuden har det en positiv effekt i forhold til forhøjet blodtryk, da man mister eller sveder salt ud, som de fleste ellers får for meget af i forhold til, hvad de taber via sveden«, forklarer Lars Nybo Larsen. Det betyder dog ikke, at man skal indtage mere salt efter en tur i sauna, for de fleste mennesker i Danmark indtager i forvejen lidt for meget salt. Men man skal drikke rigeligt med væske. Vær opmærksom på allergi Overlæge Claus Zachariae er skeptisk, når talen falder på saunaens fordele for huden: »Mig bekendt er der ikke beviser for, at varme dampbade har gavnlige effekter på huden. Det kan være for velværets skyld, og jeg tror også, at det kan være rart for led og muskler – især hvis man har gigt eller muskelsygdomme«, siger Claus Zachariae, som er specialeansvarlig overlæge på dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital. »Når man pludselig befinder sig i et meget varmt miljø, vil karrene i huden åbne sig, og det øger blodgennemstrømningen til huden. Men dette kan i visse tilfælde udløse hudsygdomme. Hvis man rejser til troperne, er det kendt, at temperaturudsvinget har udløst kløende udslæt eller tilstoppede svedkirtler og betændelseslignende tilstande«, forklarer Claus Zachariae. LÆS ARTIKELVi drømmer om det kolde gys De populære saunaevents har ofte også et element af aromaterapi, hvor vanddampen sender dufte ud i saunarummet. Man bruger som regel kostbare, rene æteriske olier. I følge saunagusmester Brian Pullich fra Øbro-Hallen i København kan den dyreste af dem, som er orangeblomst, koste op til 140.000 kroner for en liter, fordi man bruger fem til syv ton af de små hvide blomster for at få en liter. Men på trods af produktets renhed er det ikke nødvendigvis tåleligt for alle. »Aromastoffer i vanddampen er ikke helt uproblematisk. Man skal i hvert fald være opmærksom på, at man ikke har allergi over for nogle af de anvendte stoffer, for så vil et lille rum fuldt af allergenet kunne fremprovokere kraftige udslæt«, fortæller Claus Zachariae. Hjertevarme »Generelt er der en del rimeligt klare indikationer på, at det er gavnligt for hjerte-kredsløb at gå jævnligt i sauna. Selv om man advarer hjertepatienter imod det, har det alligevel vist sig, at for stabilt syge patienter, som er i medicinsk behandling, kan det være gavnligt for hjerte og blodkar at gå i sauna«, forklarer Peter Norsk, professor, dr. med. ved Biomedicinsk Institut under Københavns Universitet. Han uddyber: »Der sker det, at hjertets pumpefunktion bliver noget bedre, cirka 15-25 procent, blodtrykket falder, og blodkarrene i huden udvider sig. Hos hjertepatienter er problemet netop det modsatte, nemlig at hjertets pumpefunktion er dårlig med nedsat blodgennemstrømning i blodkarrene til følge. Derfor kan saunabesøg være gavnligt for dem«. På den måde kan man sige, at sauna træner hjerte og kredsløb lidt på samme måde som fysisk træning, men dog er mekanismerne forskellige. Nedsætter blodgennemstrømningen »Man skal i øvrigt huske på, at blodgennemstrømningen i de indre organer med undtagelse af hjertet nedsættes i varme, så fejler man noget i disse, er sauna sikkert ikke sundt«, siger Peter Norsk. Da må man tale med sin læge, før man kaster sig ud i saunadyrkning. NYHEDSBREV: Få tjeks daglige nyhedsbrev i din mailboks





























