Har du en voksen, du kan tale med?«.
Det var ofte det spørgsmål, som den legendariske socialrådgiver Tine Bryld stillede søndag aften, når hun forsøgte at guide rådvilde børn og unge gennem barnelivets snørklede vildveje i radioprogrammet ’Tværs’. For en god voksenven, som ikke er mor eller far, kan være helt essentielt i et barns liv, mener sundhedsplejerske og forfatter Helen Lyng Hansen, der står bag portalen netsundhedsplejerske.dk: Børn og andre voksne »Børn har stor glæde af at knytte sig til forskellige voksne, for det er med til, at de udvikler sig sundt og positivt. Det kan være bedsteforældrene, en pædagog eller en god voksenven, der tager del i barnets liv og er der for barnet, når forældre ikke lige er der«, siger Helen Lyng Hansen.



























