Fibre af boron er seks gange stærkere og langt stivere end fibre af kulfiber, hvorfor en klinge fremstillet af boron umiddelbart skulle kræve mindre materiale for at opnå den samme styrke. Flere stangfabrikanter som Hardy og Reddington har også haft fluestænger lavet helt af boron på deres program, men da materialet er tungere end kulfiber, blev det opgivet. Men ikke af alle.
Amerikanske stangbyggere fra R.L. Winston og Scott arbejdede videre med boron og fremstiller i dag fremragende fluestænger med en blanding af boron og kulfiber i bundstykkerne. Stængerne er lette, stærke og kaster godt og har fået mange tilhængere i Skandinavien.





























