Der er større grund til at tage dybe indåndinger i København, for luften i hovedstaden er blevet markant renere.
Fra år 2002 til 2010 er forureningen med ultrafine partikler nemlig faldet med cirka 50 procent, viser foreløbige resultater fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet. Det skal ses i lyset af, at den mest skadelige del af luftforureningen er partikelforurening, som øger risikoen for at blive syg.


























