Et af denne uges højdepunkter var Anne Wivels film om Svend Auken. Filmen blev for mig en påmindelse om, at det er en viljeshandling at møde hver dag med et positivt og entusiastisk sind.
Svend Auken havde prostatakræft, og det var vel at mærke den aggressive form. Det lykkedes ham alligevel at være aktiv som politiker til det sidste, men han gjorde også sit for at udbrede kendskabet til den sygdom, der rammer mange mænd.



























