Kækt danser min drage rundt i luften, og med bittesmå hiv i snorene får jeg den til at lave ottetaller, loops og faretruende dyk mod jorden – blot for hurtigt at rette op i sidste øjeblik og atter nyde dragen stige majestætisk til vejrs. Med en line i hver hånd er det – undskyld udtrykket – dragende at styre den rundt på himlen, og milevidt fra de normale drager med en enkelt snor. Drageflyvning er ikke blot en velkendt friluftsleg, men også en udbredt hobby og sportsgren, og særligt når man vover sig væk fra de almindelige enlinede drager til dem med to eller flere liner. Den primære forskel bliver, at man i højere grad kan styre dragen i luften, og netop derfor bliver flyvningen langt mere udfordrende og sjovt i længden.
LÆS ARTIKEL EU forbyder børn at puste balloner op
»Drageflyvning er fantastisk på grund af friheden og simpelheden i at være ude i det fri«, siger Morten Rasmussen, formand for foreningen Dansk Drageklub.
»Køb dog aldrig en drage til 50 kroner i byggemarkedet eller legetøjsbutikken, for på de billigste modeller er højre og venstre side af dragen ofte ikke ens, og så er de håbløse at flyve med«, siger han og anbefaler drager af mærkerne Volkenstürmer, Colors in Motion og HQ.
Farvel til den enlinede drage
Generelt findes der tre overordnede slags drager. Den enlinede drage er den mest kendte og udbredte basismodel og er også nem at bygge selv. Denne type er god til børn op til 5-6-års alderen, og de findes i et væld af forskellige former og prisklasser – ofte fra 60 kroner og op til 500 kroner.
Næste trin er en større, men også dyrere drage med to liner, hvilket betyder, at man kan styre dragen rundt oppe i luften. Disse drager har udviklet sig enormt inden for de sidste ti år og er den mest oplagte type til at lave tricks og stunts med.
LÆS ARTIKELSådan undgår du ulykker på havetrampolinen Den tredje type er drager med fire liner, der er markant mere udfordrende at styre, og her rykker man over i større specialdrager, der f.eks. også kan bruges til kitesurfing. »Er du typen, der godt kan lide en drage til stunts og tricks, skal du vælge en stuntdrage af typen delta. Men kan du godt lide en slåskamp og drager, der trækker i begge arme, så ville jeg vælge en faldskærmsdrage«, vurderer Morten Rasmussen fra Dansk Drageklub. Blød start



























