Med tanke på, at omkring 7.000 danske mænd netop nu klør sig i overskægget i en god sags tjeneste, søsatte tjek.dk i sidste uge en afstemning om de bedste klassiske kendis-overskæg.
2.922 pol.dk-brugere gav deres besyv med (se listen i boksen til højre), og afstemningen gav en knusende sejr til den amerikanske skuespiller Tom Selleck. Han slugte tæt på halvdelen af stemmerne, mens computerspils-figuren Super Mario nappede en overraskende tredjeplads og Johnny Reimars snegl på sidstepladsen kun trak 41 stemmer til sig.




























