Et antal kvinder i Danmark går rundt med bryster lavet af ulovlig og potentielt farligt silikone uden at vide det - og uden at man kan opspore dem. Kvinderne har fået indopereret franske brystproteser som er lavet af industrisilikone i stedet for silikone godkendt til mennesker. De franske proteser var dengang lovlige, men blev forbudt i 2010, da silikonen måske er kræftfremkaldende. Professor: Meget uheldig situation Det er især den københavnsk privatklinik ved navn "Privatklinikken" der brugte de nu ulovlige brystimplantater, indtil den lukkede i 2008, hvorefter samtlige journaler blev destrueret, fortæller klinikkens daværende ejer Niels Ole Bohn. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen nu ikke kan finde frem til de kvinder, der har fået indopereret de måske farlige brystimplantater på Privatklinikken. »Det er en meget uheldig situation for de kvinder. Det er jo ikke sikkert, at de er opmærksomme på, at det lige præcis er dem, der har fået det implantat, der nu er problemer med«, siger Mette Hartlev, professor i sundhedsret fra Københavns Universitet til DR. LÆS OGSÅOmstridte silikonebryster er solgt under andet navn Lægeklinikker har pligt til at opbevare lægejournaler i mindst 10 år, og derfor måtte Privatklinikken altså ikke bortskaffe journalerne for de brystopererede kvinder. »De regler har jo lige præcis til formål at man skal kunne gå tilbage og se hvilken behandling patienterne har fået, hvis der efterfølgende opstår nogle problemstillinger«, siger Mette Hartlev. LÆS OGSÅ30.000 franske kvinder skal have fjernet farlige plastikbryster Efter implantatet blev forbudt i Frankrig i 2010, kontaktede Lægemiddelstyrelsen de klinikker, som havde benyttet silikoneimplantatet og bad klinikkerne om at informere de pågældende kvinder. Styrelsen fulgte dog aldrig op på brevet, der ikke er nået frem til den lukkede klinik. Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at undersøge sagen. Ifølge souschef for tilsyn, Anna Murphy, har man en formodning om, at journalerne findes et sted, så kvinderne kan blive orienteret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























