Hvis dit barn falder i skolegården og slår nogle af tænderne ud eller får en rygskade, er det ikke længere kommunen, der dækker udgifterne til efterfølgende behandling og genoptræning, skriver 24timer.
I 2011 afgjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at offentlige børneulykkesforsikringer er ulovlige, og derfor har næsten alle kommuner i Danmark fra årsskiftet droppet forsikringerne, og nogle enkelte udfaser dem i løbet af de kommende måneder. Det betyder, at rigtig mange børn slet ikke er forsikrede, hvis ikke forældrene har købt en privat børneulykkesforsikring.




























