Blåbær er sprængfyldt med gode stoffer, der kan forbedre vores mentale og fysiske præstationer.
Sådan lød ordene fra sundhedscoach Chris MacDonald for et par uger siden. Og hvad er da mere naturligt end at gå på jagt efter de små blå bær, som er fyldt med antioxidanter og stoffer, som styrker blandt andet kredsløbet, hjernen, kroppens væv og synet.
Det kan nemlig være svært at opdrive blåbær, hvis man ikke selv har fået fryseren fyldt, da det var blåbærsæson i juli-september. En rundringning til ni supermarkedskæder gav kun gevinst i ét tilfælde, nemlig hos Irma, som sælger dybfrosne blåbær.




























