Gul, rød og grøn. Jordbær, hindbær og banan. Farver og smage, som kan friste ethvert letpåvirkeligt barn.
Og det gør de, for hvert eneste år spiser flere end 150 børn for mange vitaminpiller. Det vurderer Kim Dalhoff, overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Giftlinjen tager imod opkald fra nervøse forældre fra hele landet.


























