Der er mange faktorer, der kan påvirke motivationen.
Og handler det om træning, er der ikke et enkelt stykke udstyr eller træningstilbehør, der vil kunne klare det hele.
Men en gang imellem dukker der alligevel en godt designet og fint gennemtænkt ting op, der i al sin enkelhed hjælper med at fremme de faktorer, der betyder noget for motivationen. Dette gælder samarbejdet mellem Nike og Apple’s iPod om at skabe Nike+, som virkelig har ramt plet, når det gælder løbe- og gåtræning. De fleste kan gøre det, og det er helt klart en praktisk motionsform. Men gå- eller løbeture kan nogle gange være kedelige, og det kan være svært at holde motivationen oppe. Nike+ kombinerer styrken af musik, målsætning og feedback i et system, som jeg ganske enkelt synes er genialt. Musikken har fået en gave Jeg er ikke den store tekniker og var lidt forsigtig, da iPod først kom på markedet. Men efter at have prøvet en var jeg overbevist om, at musik-verdenen havde fået en gave fra de intellektuelle computer- og ingeniør-guder. Jeg indrømmer gerne, at da jeg hørte om Nike+, var jeg super skeptisk. Men præcis som med min første oplevelse med en iPod, blev jeg imponeret over systemet, da jeg prøvede det. Man behøver bare at lægge en lille chip i sin sko, og så kommunikerer den med din iPod. Og vupti! Din iPod er nu på magisk vis også blevet et redskab til at måle træning og præstation. Mens du træner, får du feedback om, hvor hurtigt du går eller løber, hvor lang vej du har tilbagelagt, og hvor mange kalorier du har forbrændt. Og samtidig lytter du til din favoritmusik på spillelister, som du selv kan sammensætte. Styr på indsatsen Når du kommer hjem, kan iPod’en forbindes med computeren, og data fra træningsturen bliver automatisk downloadet og opdateret på Nike+-websitet ( www.nikeplus.com). Her kan du gratis oprette din egen brugerprofil, hvor alle dine data fra hver eneste træningstur bliver gemt og talt sammen, så du hele tiden kan følge med i din indsats. Det er genialt! Systemet gør det også muligt at sætte mål for dig selv, for eksempel hvor mange kilometer du gerne vil gå eller løbe om ugen, eller hvor mange kalorier du gerne vil forbrænde. Systemet er også designet sådan, at du kan skabe din egen trænings-gruppe, hvor du inviterer venner og sætter fælles mål. For eksempel kan jeg invitere op til 50 af mine venner til i fællesskab f.eks. at gå rundt om Jorden i løbet af et år. Du kan også være med i udfordringer, som andre motionister i Danmark eller udlandet har sat op. Igen: genialt! God for det hele Så hvis atter vi kaster et blik på motivationsformlen og dens elementer, kan vi få overblik over de mange ting, som Nike+ kan hjælpe med: Retning: Her er systemet rigtig godt til både kortsigtede og langsigtede mål. De fleste kender til de utallige fordele ved at træne: mere energi, bedre helbred, bedre stress-tolerance, bedre hjernefunktion, bedre søvn, bedre det hele faktisk. Men de har stadig brug for mere i når det gælder retning, og her er målsætning som regel svaret. Forskning har klart vist, at motivationen er højest, når der både er målsætning og feedback til stede, og at effekten af den ene styrker den anden og vice versa. At du hele tiden kan sætte nye mål og udfordringer og også give andre mulighed for at udfordre dig, vil hjælpe med at holde nyhedens interesse vakt, hvilket igen styrker motivationen. Intensitet: Det er vigtigt at føle, at vi kan håndtere det, vi laver, hvis vi vil være intense. Og skønheden ved at gå og løbe er, at det ikke er kompliceret, så graden af kontrol er der lige fra første skridt. Forskning har ydermere vist, at musik taler direkte til de mekanismer i hjernen, der har med følelser at gøre, og som styrer mange fysiologiske funktioner i kroppen. At kombinere en aktivitet, der er nem at mestre med musik, der inspirer dig, er en win-win situation i forhold til intensitet. Do it: Jeg kan ikke komme i tanker om en træningsform, der er mere praktisk end at gå eller løbe. Et par gode sko og tøj, der passer til årstiden, gør det muligt at starte stopuret, så snart du træder uden for døren. Succes og feedback: Som nævnt øger både mål og feedback motivationen, og Nike+ tilbyder et system til feedback og til at holde styr på træningen, der er så enkelt som at tælle til tre, og som er ekstremt motiverende. Anerkendelse og ros: En ting, som jeg er helt vild med ved Nike+-systemet, er muligheden for at åbne sine udfordringer og målsætninger, så andre kan se dem og skabe et netværk, der bakker dig op og motiverer. Perfekt.






























