Det er svært at skille skæg fra snot, når man kigger på de to velgørenhedskampagner, der netop nu opfordrer danske mænd til at anlægge henholdsvis overskæg og skæg for at sætte fokus på kræft hos mænd.
Bag det ene projekt - Movember - står en australsk organisation, der for første gang har sat sin kampagne i søen i Danmark, mens Kræftens Bekæmpelse for andet år i træk står bag kampagnen 'Ikke kun for skæg', hvis koncept er nærmest identisk med Movembers.




























