Kre-O Battleship

Lyt til artiklen

Byggesæt til krigsskib

Det ligner lego. Det samles som lego. Og det opfører sig næsten som lego. Siden Lego mistede patentet på klodsen i 1989, har der været en lind strøm af frontalangreb, og dette Kre-O er grangiveligt et af de største hidtil. Byggesættet er versioneret ’Battleship’-filmen, og i direkte prissammenligning med lego får man mange klodser for pengene. Rasmus på 8 år var ovenud begejstret for krigsskibet, som er udrustet med dobbeltløbede missilaffyrere, enkeltskuds-raketaffyrere og en angrebsbåd. Han var især glad for de mere bevægelige klodsmænd, mens hans forældre var skeptiske over for kvaliteten. De største forskelle mellem Lego og Kre-O kan mærkes på pædagogikken, samlevejledningen og klodsernes tæthed. I Kre-O synes klodserne ikke at hænge helt så stramt sammen som lego. Kre-O er på den ene side en glimrende substitut for lego, på den anden en uambitiøs skamløs klon, der savner personlighed, humor eller bare en gnist af overraskelse. Men måske er det meningen: alle Kre-O-klodser er jo med vilje direkte kompatible med alle legoklodser. www.hasbro.com

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her