Når kontakten er tæt i S-tog, busser og metro om vinteren, kan et nys eller host godt få medpassagererne til at rykke sig nervøst i sædet.
Men på knapper, håndtag og flader gemmer der sig usynlige bakterier, som er mere upåagtede, men som passagererne meget let kan tage med sig videre på arbejde eller hjem. Det viser en minitest, som Tjek har foretaget sammen med Rådet for Bedre Hygiejne og Michael René fra Professionshøjskolen Metropol.




























