Fang selv torsken i Øresund

Lyt til artiklen

Det er højsæson for torsk og sild i Øresund.

Efter en sløj start i januar har februar givet storfangster af torsk i alle størrelser, og så længe kulden varer ved, er der ingen tegn på, at det gode fiskeri stopper. Daglig fangst Turbåde med lystfiskere sejler daglig ud til fiskepladserne i det strømfyldte sund, og en stadig voksende skare af både danske og svenske småbåde deltager i fiskeriet på de attraktive pladser. Drømmen om at få kontakt med en af Øresunds berømte ’målere’ – en stortorsk over de magiske 10 kg – lever hos de fleste både nye og gamle øresundsfiskere. Mindre kan gøre det, og langt de fleste lystfiskere, der trodser vintervejret på Øresund, er fuldt tilfredse, når dagens fangst består af flotte hvidbugede spisetorsk i størrelser på 2-8 kg – eller hvis torskene ikke er samarbejdsvillige, en kurvfuld af sølvglinsende vintersild til frokostbordet. Hovedparten dyrker drivfiskeri Det rendyrkede bulefiskeri udelukkende efter store gydetorsk, hvor kun nogle få får gevinst, har i de sidste par år haft svindende tilslutning. Efterhånden er der kun to-tre lystfiskerskibe, som jager torskebulerne i dybet på fuld tid. Hovedparten af lystfiskerflåden dyrker drivfiskeri, hvor der er langt større chancer for at fange torsk i forskellige størrelser – og hvis torskene ikke vil samarbejde, kan skibet placeres over en af Øresunds massive sildestimer, der giver alle ombordværende sprællende sølvfisk på krogene. Kun når skibets ekkolod tilfældigvis støder på en sammenstimlen af stortorsk ved bundet, bliver der satset på bulefiskeri med de helt tunge pirke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her