Ny undersøgelse kæder hårdt arbejde og spontane aborter sammen

Arbejdsomhed. De officielle anbefalinger lyder, at det først er fra uge 12, at gravide bør tage hensyn til tunge løft på arbejdet, men det sår en ny undersøgelse nu tvivl om. (arkivfoto)
Arbejdsomhed. De officielle anbefalinger lyder, at det først er fra uge 12, at gravide bør tage hensyn til tunge løft på arbejdet, men det sår en ny undersøgelse nu tvivl om. (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Risikoen for tidlig ufrivillig abort stiger med antallet af daglige løft på jobbet og den samlede vægt, man løfter på en arbejdsdag. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt mere end 70.000 gravide danske kvinder, skriver Avisen.dk. Sår tvivl om officielle anbefalinger Undersøgelsen viser blandt andet, at samlede løft på over tusind kilo på en arbejdsdag medfører dobbelt så stor risiko for at tabe graviditeten inden 12. uge. Risikoen for spontan abort stiger gradvist, og allerede ved et samlet løft på 100 kilo om dagen stiger risikoen med 38 procent. »Dette projekt har demonstreret, at kvinder med arbejdsrelaterede tunge løft i første del af graviditeten havde større risiko for abort og større risiko for at føde for tidligt i forhold til kvinder, der ikke arbejdede med tunge løft«, siger jordemoder Mette Juhl, der er master of public health, ph.d. og en af forskerne bag undersøgelsen, til Avisen.dk

LÆS OGSÅ Klarlunds: Motion gavner gravide

Undersøgelsen sår tvivl om de officielle anbefalinger, som bruges af praktiserende læger og jordemødre. Her lyder anbefalingen, at det først er fra uge 12, at gravide bør tage hensyn til tunge løft på arbejdet.

Arbejdstilsynet afviser dog at stramme anbefalingerne på grund af én undersøgelse.

»Vi har sammenholdt resultatet med det review, der er en sammenskrivning af al forskning på området fra 1966 til 2012, og som ikke viser en tilsvarende sammenhæng«, siger kontorchef Bitten Døjholdt til Avisen.dk.

LÆS OGSÅTip til gravide: Spis rigeligt jod og få klogere børn

Hun understreger, at Arbejdstilsynet tager det nye studie meget alvorligt, og holder nøje øje med, hvad der kommer af yderligere forskning.

Det imponerer ikke arbejdsmiljøkonsulent i 3F, Palle Larsen, der mener, at forsigtighedsprincippet bør gælde for gravide.

»Det her er tyretosset. Alle ved, vi skal beskytte de gravide. Hvis Arbejdstilsynet havde haft samme urealistiske krav til dokumentation fra starten, så havde alle stadig arbejdet i møg, støj, pis og røg, for at sige det lige ud«, siger han til Avisen.dk.

Ingen øvre grænse

Undersøgelsen er en del af projektet ’Bedre sundhed for mor og barn’, som er et samarbejde mellem forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø arbejdsmedicinske klinikker i Aarhus og København og flere danske universiteter.

Studiet viser, at risikoen for både bækkensmerter og spontan abort stiger i takt med antallet af løft og mængden af kilo i løbet af en arbejdsdag.

»Hvis jeg skulle lave anbefalinger ud fra kun disse studier - og som forsker mener jeg, der bør laves flere undersøgelser - så ville jeg sige, at gravide på deres arbejde ikke burde løfte noget på over 20 kilo overhovedet, og de burde ikke løfte over 100 kilo samlet i løbet af en arbejdsdag«, siger Mette Juhl til Avisen.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her