Sundhedsminister Astrid Krag (SF) er skuffet over, at enkelte læger har forsøgt at forpurre opstarten hos den nye akuttelefon i Region Hovedstaden ved at foretage hundredvis af useriøse opkald.
»Jeg er rystet over oplysningerne om, at der er læger, som har medvirket til at forlænge ventetiden ved akuttelefonen for patienter med akut sygdom. Det hører ingen steder hjemme«, siger ministeren i en udtalelse til Ritzau.




























