Formanden for de praktiserende læger, Bruno Melgaard Jensen, er fortørnet over, at en gruppe læger angiveligt har chikaneret den nye akutlinje i Region Hovedstaden.
»Vi tager skarp afstand fra det, som vi har hørt, at de skulle have gjort. Vi tager det meget alvorligt, at vi har kolleger, der på den måde går ind og forsøger at ødelægge et system«, siger Bruno Melgaard Jensen, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).




























