De slidte og slappe bremser

Udskiftning. Dine bremseklodser bør skiftes, hvis de er slidt ned til stegen på klodsen. Den øverste bremseklods på billedet er ny, mens den nederste er slidt så meget ned, at den er klar til skraldespanden.
Udskiftning. Dine bremseklodser bør skiftes, hvis de er slidt ned til stegen på klodsen. Den øverste bremseklods på billedet er ny, mens den nederste er slidt så meget ned, at den er klar til skraldespanden.
Lyt til artiklen

Langt de fleste cykler har håndbremser, og det kan let blive en halvdyr affære, hvis din cykelhandler skal skifte dine bremseklodser hver gang, de bliver slidt ned. Heldigvis er det ikke ret svært at gøre det selv.


Når du skal skifte klodserne, skal du starte med at trække bremserne fra hinanden ved at hægte kablet over bremsen af. Se hvordan de gamle bremseklodser er monteret, når du skruer dem af. Der er fire skiver på en bremseklods. To af dem skal vende ind mod cyklen, mens de andre to skal vende væk fra cyklen. (Som på billedet)


Brug din umbraconøgle til at skrue den nye bremseklods fast, men lad være med at stramme skruen for meget i første omgang. Tjek om klodsen sidder, som den skal, ved at kigge på den fra siden. Det er vigtigt, at den sidder lige, og at den rammer hele fælgen. Juster bremsen til den sidder korrekt, og skru den så helt fast.

Stram kablerne

Bremsekabler er lavet af stålwire, og de giver sig en lille smule, hver gang du bremser. Hvis du skal trykke dine bremsehåndtag helt i bund, før den tohjulede reagerer, er det en god ide at stramme kablerne op.

Du kan stramme kablerne uden værktøj ved at justere fingerskruerne, der sidder på styret. Men det er ikke altid, det er nok at skrue fingerskruerne ud - så kan du blive nødt til at finde umbraconøglen frem.


Gå ned til bremseklodserne og løsn bremsekablet med nøglen. Pres bremseklodserne ind på hjulet, når kablet er løsnet. Nu kan du skrue det fast igen i en ny, strammere position.

Drej hulet rundt og tjek, at bremsen ikke støder på nogen steder. Hvis den gør det, er det enten fordi, du har strammet kablet for meget, eller fordi bremserne trækker skævt. Hvis den ene klods sidder tættere på hjulet end den anden, kan du justere ved at skrue på dens lille stjerneskrue der sidder over klodsen.

Milla Mølgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her