Forbrugere med hang til Viagra-medicinen Sildenafil måtte knibe sig selv i armen, da patentet på de populære potenspiller udløb sidste sommer.
Med et slag kunne konkurrenterne kaste billige kopier på markedet i en vild kamp om markedsandele. Og på mindre end et halvt år styrtdykkede prisen fra 82 kroner per tablet til bare 4 kroner pillen. Et prisfald på ikke mindre end 95 procent.


























