Hans Ibsen, professor, overlæge, dr.med. kardiologisk afsnit, Holbæk Sygehus. Tidl. formand for Dansk Hypertensionsselskab. Forfatter til lidt over 300 videnskabelige artikler. Citeret i mere end 22.000 videnskabelige artikler.
Høj saltindtagelse fører til forhøjet blodtryk og en overdødelighed af hjerte-kredsløbs-sygdom.
Omkring 1 million voksne danskere har forhøjet blodtryk. Næsten halvdelen ved det ikke. Forhøjet blodtryk er en af de alvorligste risikofaktorer for hjerte-kredsløbs-sygdom, såsom blodprop i hjernen, hjerneblødning, blodprop i hjertets kransårer, hjertesvigt og nedsat nyrefunktion. Således er forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk et af de vigtigste tiltag for at reducere risikoen for alvorlige hjerte-kredsløbs-sygdomme i befolkningen.




























