Hvordan ser en normal kvinde ud forneden?
Det spørgsmål plager mange unge kvinder så meget, at de opsøger en gynækolog, skriver DR Syd.
Det fortæller privatpraktiserende gynækolog i Esbjerg, Ghada el-Saeidi, der som den første i landet tilbyder teenagere særlige ungdoms-konsultationer.
Kvinders kønslæber er blevet målt opHun har besøg af omkring 20 unge piger om måneden, og de har brug for at få svar på basale spørgsmål.
Pigerne kommer først og fremmest for at høre, at de ser normale ud, og at de ikke fejler noget.
De mangler en fornemmelse af, hvordan de skal se ud, og så har de svært ved at acceptere deres krop, siger hun til DR Syd.
Gynækolog blæser til kamp mod 'designervaginaer'I følge Ghada el-Saeidi skyldes en stor del af årsagen, at vi lever i en verden, hvor Youtube og internettet fylder utrolig meget i hverdagen.
»De er utrolig flove over størrelsen på deres skamlæber og de spørger om udflåd er normalt«, siger hun.
Ungdomskonsultationerne finder sted én gang om måneden, og foregår altid om lørdagen. Dermed behøver de unge ikke, at tage fri fra skole, og kan have en veninde eller en voksen med.
Sexlinien fylder 20 år: Sådan har de unges spørgsmål ændret sigDet er ikke kun unge piger, der føler at deres kønsorganer er forkerte. På Kolding Sygehus har man for nylig afsluttet et stort projekt, hvor man har målt 250 kvinders kønslæber.
»Målet var at finde ud af, hvordan den gennemsnitslige kvinde ser ud. Her blev det tydeligt, at alder ikke har indflydelse på ens kropsfølelse«, siger reservelæge på Kolding Sygehus' gynækologiske klinik,Henrik Drue til DR Syd.
»Vi troede måske, at den her usikkerhed på ens eget udseende var forbeholdt det yngre segment, men det er lige så meget de midaldrende, der føler sig forkerte«, siger han.
Konklusionen på undersøgelsen fra Kolding Sygehus er imidlertid, at det er mest normalt med store indre kønslæber, der kan ses.
fortsæt med at læse




























