Mens børnene er små, bør forældre ikke have så mange timer på arbejde. Til gengæld kan de så skrue op for arbejdstiden, når børnene er blevet større.
Det mener 66 procent af de adspurgte i en undersøgelse, Megafon har lavet for Politiken og TV 2. Kun 16 procent erklærer sig uenige, mens 15 procent svarer, at de hverken er for eller imod, at arbejdslivet indrettes, så man kan gå ned i arbejdstid, når man har små børn.




























