Det kan være kedeligt at høre om andres banale lidelser, men hos Statens Serum Institut vil man gerne have flere meldinger fra borgerne om hostende børn og mænd med feber.
De influenzalignende symptomer kan nemlig være et varsel om, at der er en bølge af den smitsomme virussygdom på vej. Så kan befolkningsgrupper, som er særligt udsatte for sygdommen, nå at blive vaccineret eller få forebyggende behandling, og vi andre kan vaske hænderne flittigere og være med til at begrænse smittespredningen.




























