Mellemørebetændelse, forkølelse, ondt i halsen eller hoste. I mange tilfælde kan det slet ikke betale sig at behandle sit barn med antibiotika. Behandlingen virker nemlig aldrig på virusinfektioner og er overflødig ved lette bakterieinfektioner, fordi de går over af sig selv.
Men antibiotika kan også have en skadelig effekt. Hvert 14. barn oplever bivirkninger i form af ondt i maven, diarré, udslet eller opkast - og i sidste ende øger antibiotika risikoen for resistente bakterier.



























