Med mindre, det er noget, man af forskellige årsager skal gøre ofte, er det sjældent behageligt at få taget en blodprøve. Om ikke andet er det besværligt at skulle ned til lægen eller laboratoriet for at få det gjort, og ventetiden på resultaterne kan synes lang.
Men hvad nu, hvis du bare kunne gå ned på det lokale apotek eller i en 7-11 og klare det hele med et lille prik i fingeren? Det kan gå hen og blive fremtiden indenfor ganske få år, hvis en ny tendens fra USA slår igennem.




























