En forårsdag i 2004 er Leila Krarup på arbejde. Hun er socialrådgiver, og det er et job, hun brænder for. Så meget, at hun ofte tager flere sager på sig, end hun egentlig er forpligtet til. Men det er svært at lade være, når man holder af sit job, og arbejdspladsen er travl.
Den dag i april er Leila Krarup i gang med at gøre dagens opgaver færdige, da hun pludselig hverken kan formulere en sætning, skrive mails eller se, hvad der står på computeren foran hende. Der er sorte pletter over det hele, og det føles som om, alting klapper sammen om hende.




























