Salget af varer med levende mikroorganismer, såkaldte probiotika, som kendes fra surmælksprodukter, fermenterede grøntsager og egentlige kosttilskud, er de senere år eksploderet.
Det globale marked for probiotiske produkter blev i 2015 af verdens næststørste markedsanalysebureau, MarketandMarkets, værdisat til 215 milliarder kroner. Det forventes at stige til mere end 300 milliarder kroner i 2020.




























