En kortlægning af danskernes solvaner byder på gode nyheder. Vi er generelt blevet mere bevidste om at beskytte os mod solens skadelige stråler, solbadning fra klokken 12-15 er mindre udbredt, og færre bliver solskoldet. Men det kniber for en bestemt gruppe.
Mens 23 procent af folk i alderen 15-64 år har været solskoldet i Danmark inden for det seneste år, gælder det for mere end hver tredje i alderen 15-19 år.


























