Omlæg din kost radikalt mod det sunde, det grove og det grønne. Følg ikke særlige diæter fra en bog, men skær dit samlede indtag af kalorier og kulhydrater mærkbart ned. Så forsvinder din type 2-diabetes. Eller den kommer markant bedre under kontrol.
Sådan lyder budskabet fra formanden for landets diabeteslæger i Dansk Endokrinologisk Selskab, overlæge, professor Troels Krarup Hansen.


























