»Min mor og søster var paranoid skizofren, og min datter er bipolar«, fortæller 55-årige Marina Hansen, der hele sit liv har været pårørende til nære familiemedlemmer med psykiske sygdomme.
Hele sit liv har hun været vidne til, hvordan der i psykiatrien ikke bliver taget hånd om patienterne, når de skifter hænder fra den ene læge til den anden og bliver afvist og sendt videre fra den ene psykiatriske afdeling til den næste.




























