Kvinder risikerer blodprop ved brug af ny prævention

Risiko. Det er ikke kun p-piller, der udløser en større risiko for blodpropper. Det gør nye præventionsmidler også.
Risiko. Det er ikke kun p-piller, der udløser en større risiko for blodpropper. Det gør nye præventionsmidler også.
Lyt til artiklen

Kvinder, der bruger de nye præventionsmidler p-ring og p-plaster, har mere end seks gange så stor risiko for at få en blodprop i ben og lunger som kvinder, der ikke bruger denne prævention. Risikoen er dermed lige så stor som ved de mest risikable p-piller. Det viser den første store undersøgelse af risikoen ved de nye præventionsmidler, som er taget i brug inden for de senere år, i takt med at risikoen for blodprop ved brug af p-piller er dokumenteret.

Bruger nye midler i god tro
Undersøgelsen, der offentliggøres i det ansete internationale tidsskrift British Medical Journal, er udført af en gruppe danske forskere på Rigshospitalet og Hillerød Hospital.

»Efter omtalen af risikoen ved p-pillerne er mange kvinder skiftet til et af de nye midler i den tro, at de var mere sikre. Men vaginalringen og plastre indebærer en risiko på mindst samme størrelse som p-pillerne med den største risiko«, siger professor, dr.med. Øjvind Lidegaard, der er overlæge på Rigshospitalets gynækologiske klinik og førsteforfatter på undersøgelsen.

Fødevarestyrelsen advarer mod farlige penispiller Undersøgelsen er gennemført ved at samle data fra Landspatientregistret om alle danske kvinder mellem 15 og 49 år i perioden 2001 til 2010. I alt 1,3 millioner danske kvinder, hvoraf 3.434 med sikkerhed havde fået en blodprop i ben eller lunger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her