Det skabte stor opmærksomhed, da medicin mod forhøjet blodtryk – der indeholder stoffet hydrochlorthiazid, HCTZ, som 250.000 danskere tager – i december blev kædet sammen med hver tiende tilfælde af en særlig form for mild hudkræft.
Ifølge det danske registerstudie ser det nemlig ud til, at 250 personer hvert år får pladecellehudkræft efter længere tids brug af medicinen. Dermed er risikoen for denne kræftform forøget op til syv gange, når man har brugt hydrochlorthiazid i mange år.


























