Med videooptagelser analyserede den amerikanske livredder Frank Pia gennem en årrække situationer på strande i USA, hvor personer var ved at drukne. De pågældende blev reddet.
Han fandt ud af, at mennesker ofte er ved at drukne i al ubemærkethed, mens andre badegæster står eller svømmer ganske tæt på dem. Nogle gange kigger de direkte på de druknende uden at opdage, hvad der er på færde. Børn drukner somme tider under ti meter fra deres intetanende forældre.




























