Laura Josefia Falk. 15 år, starter i 9. klasse på Øster Farimagsgade Skole på Østerbro. Medlem af Ungeråd KBH.
»Forslaget er en dårlig ide. Jeg synes selvfølgelig ikke, at børn og unge skal ryge i skoletiden. Jeg ryger jo heller ikke selv, men jeg bryder mig ikke om, hvis lærerne skal køre rundt i nærmiljøet for at se, om nogle elever ryger. Tænk på, hvad det vil koste?«.
»Hvordan vil man ellers finde ud af, om nogle elever bryder reglen? Skal lærerne til at lugte til os? Det er da udemokratisk, hvis man bliver anklaget for noget, man ikke har gjort, bare fordi man har stået sammen med rygerne. Det bryder jeg mig ikke om«.



























