#detkuhaværetmig.
Sundhedspersonale i tusindtal brugte hashtagget i sympati med en 40-årig uddannelseslæge, der tidligere i år blev frifundet i Højesteret.
Hun var tiltalt for grove forsømmelser eller skødesløshed, som havde medført en diabetespatients død på Svendborg Sygehus.
De mange opråb fra læger og sygeplejersker på sociale medier gik på, at det var urimeligt at straffe en enkelt læge for det, der, ifølge dem, i virkeligheden var strukturelle problemer i sundhedsvæsenet: For få hænder og dårlige arbejdsforhold.
Ung læge med stor kollegial opbakning skal i Højesteret efter diabetespatients dødsfaldI kølvandet på sagen fremsætter sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) nu et lovforslag, som skal sikre, at det i fremtiden ikke er læger og sygeplejersker, der skal straffes, når der laves fejl på grund af dårlige arbejdsforhold i det danske sundhedsvæsen. Det skal i stedet falde tilbage på ledelsen - og dermed regioner og kommuner.
»Hvis vores sundhedspersonale skal kunne gøre et godt stykke arbejde, så skal rammerne for deres arbejde være i orden. Det er kommunernes og regionernes ansvar. Det er i høj grad det, lovforslaget understreger«, siger Ellen Trane Nørby.
Er det rimeligt, at der skal ske fejl på grund af for eksempel underbemanding?
»Når vi skriver det her ind, så er det for at sikre det ledelsesmæssige ansvar, hvis man ikke har styr på for eksempel vagtplan eller computersystemerne. Det er væsentligt, at det er et ledelsesmæssigt ansvar. Hvis du tror på, at man kan have et system, hvor der aldrig sker fejl, så går du galt i byen«.
»Dårlig ledelse«
Ministeren forklarer, at fejl - som for eksempel i Svendborg-sagen - langt hen ad vejen skyldes »dårlig ledelse«.
»Der er nødt til at være en bedre ledelse i vores sundhedsvæsen, for det handler om at sikre ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne«, siger Ellen Trane Nørby (V).
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med sundhedsvæsenet. Derfor er det også den, der skal have den nye praksis med i sit arbejde, hvis lovforslaget går igennem.
Hos Danske Patienter hilser man lovforslaget velkomment. Formand Camilla Hersom håber, at det kan være med til at starte en debat om, hvordan også presset på sundhedsvæsenet er skyld i fejl.
»Helt overordnet synes vi, det er en glimrende idé, at ansvaret bliver præciseret. Vi ser en række situationer, hvor personalet er så pressede på tid og ressourcer, at det bringer patientsikkerheden i fare«, siger Camilla Hersom, som er formand for Danske Patienter.
Den enkelte skal ikke stå på mål
Lovforslaget glæder også organisationen Yngre Læger, som i forbindelse med Svendborg-retssagen har efterspurgt, at sundhedslovgivningen tager netop de forbehold, som ministeren nu lægger op til.
»Jeg er rigtig glad for, at det i fremtiden kan blive åbenlyst, at der begås fejl, som ikke er den enkelte læges eller sygeplejerskes skyld, men som skyldes, at der er nogle organisatoriske ting, som ikke er, som de skal være«, siger Camilla Noelle Rathcke, formand i Yngre Læger.
Er det her den optimale måde at løse problemet på, hvis det i virkeligheden handler om, at det danske sundhedsvæsen er presset på tid?
»Nej, men det er godt at få fokus på, at det ikke er den enkelte medarbejder, der skal stå på mål for det, vi laver på hospitalerne. Derfor er det også rimeligt, at ledere, der skaber rammer, som ikke er gode nok, også skal stå til ansvar for det«.
Også formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), hilser forslaget velkommen.
»Det giver god mening, at der er en præcisering af den lovgivning, der er i forvejen, så det bliver tydeligere, at der er et klart ledelsesmæssigt og organisatorisk ansvar«, siger hun til DR.
fortsæt med at læse
