Hvis sundhedsvæsnets 140.000 ansatte og landets 5.781.190 indbyggere havde frygtet, at statsminister Lars Løkke Rasmussen med den flere måneder forsinkede reform af sundhedsvæsnet havde kastet alle skalpeller og MR-skannere op i luften, så sundhedsvæsnet om få år ville se radikalt anderledes ud, blev de glædeligt overrasket.
På positivsiden peger reformen på et nødvendigt hurtigt fokusskift væk fra dyr hospitalsbehandling mod langt mere behandling tæt på eget hjem. I et ensartet veludbygget, fagligt funderet nært sundhedstilbud. Men løser reformen alt? Det korte svar er nej. Dertil er spørgsmålene fortsat for mange og indholdet for uklart.



























