Et nyt studie viser, at folk, der løber, har 27 procent lavere risiko for at dø for tidligt af en hvilken som helst årsag end folk, som ikke løber. I Hørsholm dannede fem kvinder for nogle år siden en løbegruppe. De mødes hver lørdag ved en rød postkasse, løber 5 kilometer og vender alt mellem himmel og jord. Hele kroppen er i brug. Både bentøjet og mundtøjet.

Da deres børns klasser blev splittet, besluttede de at mødes i løbetøj ved den røde postkasse

Fra venstre er det Lisbeth, Dorte H, Dorte K, Bodil og Christina på deres fælles løbtur lørdag morgen i naturskønne omgivelser i Hørsholm. Foto: Andreas Merrald/POLFOTO
Fra venstre er det Lisbeth, Dorte H, Dorte K, Bodil og Christina på deres fælles løbtur lørdag morgen i naturskønne omgivelser i Hørsholm. Foto: Andreas Merrald/POLFOTO
Lyt til artiklen

Mørket ligger stadig som en tung vinterdyne over villakvarteret i Hørsholm klokken 8 denne lørdag morgen på en af årets korteste dage. Her er ingen folk på gaden bortset fra en enkelt hundelufter, og det elektriske lys er stadig slukket i de fleste af de rummelige huse. Men nogle steder er der lys. For enden af vejen ligger en stor hvid villa, hvor der er tændt i køkkenet.

Dorte Kindberg er oppe før de fleste af naboerne, men selv om tidspunktet mere er til gab, kaffe og morgenkåbe, har den 46-årige kvinde trukket i lange tights og en løbevest. Hun har en aftale med fire veninder. Nu er mørket så småt ved at blive trængt i baggrunden af gråblå nuancer, og Dorte Kindberg snører sine løbesko, siger farvel til sin mand og lukker døren bag sig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her